Felicitas-Goodman-Institut n.e.V.

"Rituelle Körperhaltungen und ekstatische Trance nach Dr. Felicitas Goodman" ®

russian-over  blocks_image_11_1  blocks_image_8_1  blocks_image_6_1  blocks_image_7_1

„Vidt skuer jeg, vidt – alle verdener!“ Rituelle stillinger og ekstatisk trance
Nana Nauwald

„Trancetilstanden er en iboende erfaringsmulighed i mennesket. Trance er den biologiske dør til den anden, hellige virkelighed. Kropsoplevelsen alene er ikke en bevidsthedsudvidelse. Gennem den rituelle stilling og den dermed forbundne hensigt kan man komme til den ekstatiske oplevelse med alle sanser.
Ekstatisk oplevelse er det, vi erfarer i den anden bevidsthedsdimension.“
Dr. Felicitas D. Goodman
Trommeslagene runger udfordrende gennem den klare, varmedirrende luft over New Mexico’s ørken. Foran indgangen til det runde ritualrum af tegl, som er bygget ind i jorden, står en lille kvinde med et underfundigt og samtidigt vidende smil: Dr. Felicitas D. Goodman.

Fra skyggen af enebærbuskene viser sig kvinde- og mandeskikkelser, som skynder sig at følge trommens kalden. De ved det: Felicitas venter ikke! Hun, antropologen, født i 1914 i Ungarn og vant til at mestre sit liv med vågenhed og viljekraft selv i de sværeste situationer, har i sig en forening af usædvanlig viden, beskedenhed og humorfyldt strenghed. Alle, som nu stiller deres sko foran indgangen til ritualrummet og sætter sig i dens kølige indre, er opsatte på at erfare noget nyt, at lære.

Felicitas træder ind som den sidste og lukker døren. Hun skal lede kvinderne og mændene, som er kommet rejsende hertil fra hele verden, over den „bro“, som udgør „bjørnens“ rituelle stilling, og ind i erfaringen om en ekstatisk trance.

blocks_image_0_1Ekstase – et næsten fordægtigt begreb i vores tid! Ordet lugter af hæmningsløshed, umådeholdenhed, stoffer. Men længslen efter ekstase er uløseligt forbundet med menneskets historie: arkæologiske fund rækker helt tilbage til menneskets tidligste tid, hvor hulemalerier viser menneskets anstrengelser for med vilje at sætte sig i en særlig tilstand af varetagelse og erkendelse af „verden“. Rytme, bevægelse, koncentration, sang, røgelse, indtagelse af euforiserende planter var og er de vigtigste „nøgler“ til at „forskyde varetagelsesfilteret“ hen mod umiddelbar erfaring og til erkendelsen af mangfoldigheden af virkeligheder og verdener.

Ekstase – den „klassiske“ definition af ordet stammer fra det græske extasis – „udtræden“, „at være ude af sig selv“, „at stå udenfor sig selv“. Bag disse begreber står erfaringen om en tilstand af livsfølelsens højeste stigning.

Oprindeligt var ekstasen en bevidsthedstilstand under en religiøs trance, hvor jeg-følelsen blev krænget af, så man kunne erfare tilstanden af overskridelse af endeligheden og ens egen begrænsning.

„Menneskets naturlige tilstand er den ekstatiske forbavselse, mindre skal vi ikke stille os tilfreds med.“
Midpeninsula free University, Californien 1969, Bulletin:

Ekstatisk erfaring er kendetegnet ved en angstfri begejstring, en følelse af det „søde“, som samtidig er følelsen af at være „i god behold“, som indeholder en „fjernhed“ og erkendelsen af uden begrænsning at være forbundet med alt, der er i tid og rum.
I omkring 30 år har Felicitas Goodman og hendes medarbejdere ved det amerikanske Cuyamungue-institut og det tyske Felicitas-Goodman-institut videregivet den gave, det er at kende denne erfaringsmulighed som en udogmatisk, åndelig vej.
Det videnskabelige udgangspunkt for trance-eventyret, som antropologen og sprogforskeren Dr. Felicitas D. Goodman praktiserer, var hendes antropologiske forskning i glossolali, „tungetale“, i en pinsemenighed i Mexico.

blocks_image_0_2Under sin forskning i sprog, rytme og trancetilstande i religiøse samfund stødte Felicitas Goodman på årtusindgamle statuetter og hulemalerier fra menneskehedens begyndelse, som især viser påfaldende stillinger. Den ældste, hidtil udforskede, rituelle stilling er „Kvinden fra Galgenberg“, en 30.000 år gammel skifer-statuette fundet i Donau-dalen.
blocks_image_0_3blocks_image_0_4Opildnetaf det berømte tilfælde i sin søgen efter døråbneren til en trancetilstand satte hun disse vore forfædres rituell stillinger i sammenhæng med rytmisk ansporing. Som orientering for en rytmisk ansporing brugte hun billedet af en trommende Sami-shaman,
blocks_image_0_6 blocks_image_0_5og den hurtige rytme, man opnår med en rasle ved korndansene hos Pueblo-folket i New Mexico, som hun genopdagede på mange båndoptagelser af indfødte.

Felicitas Goodman og hendes medarbejdere kom i løbet af yderligere, langvarig forskning til at se bemærkelsesværdige hændelser. Her følger nogle af disse hændelser:

• 15 minutter lange, rytmiske impulser med hurtig slagfrekvens på 210-230 slag i minuttet bevirker overgangen til en ændret vågen bevidsthedstilstand, teta- og ofte deltatilstand. Den „normale“ bevidsthed vender hurtigt tilbage efter afslutningen på rytmen. (De 15 minutter er en omhyggeligt udforsket erfaringsværdi).
•I begyndelsen af en ekstatisk trance forekommer der en paradoksal effekt: blodtrykket falder, mens pulsen stiger – en tilstand, der ellers kun optræder ved ekstrem belastning eller stort blodtab. Efter få minutter falder hjertefrekvensen oftest tydeligt under udgangsværdien.
•I denne trancetilstand tiltager hjerneaktiviteten klart, fremfor alt indenfor synsområdet. Derved bliver „visioner“ – klange, farver, indsigter, erkendelser – bevidste. Samtidig er nervevirksomheden i isselappen delvist kraftigt nedsat. I denne hjerneregion opfatter mennesket billedet af sig selv. En dæmpning i dette område bevirker, at fornemmelsen af indre og ydre, for varetagelse og begrænsning af kroppen svinder. Opmærksomheden er rettet mod indre hændelser.
• De rituelle stillinger udfolder sig i et vekslende spil af spænding og afspænding i musklerne. Hver af de udforskede stillinger indebærer opmærksomhed på særlige muskler, der spændes. Gennem forstærket spænding af den „særligt“ holdte kropsdel er det muligt at styre dybden og forløbet af trancen.
• Aktiveringen af sympatikus under trancen øger hjerteydelsen og medfører altså en forhøjelse af pulsen. Samtidig stimuleres gennemblødningen af muskler og hud. Dermed udskilles kroppens egne opiater, beta-endorfinerne. Den biokemiske virkning af endorfinerne er en af årsagerne, der gør det muligt at opleve en følelse af intensiv glæde, lyst og eufori under trancen. Denne følelse af „sødme“, en dyb, bevidst livsglæde, kan holde på i længere tid efter trancen.
• Virkningerne af tranceoplevelsen på krop og sind bringer i længden ikke bare forandringer i det kropslige, men kan transformere og stabilisere menneskets „væsen“.

De „Rituelle stillinger“, som Dr. F. Goodman og hendes medarbejdere har udforsket, stammer fra den åndelige kontekst af et livssyn, der baserer sig på, at alt, der findes, er forbundet, står i indbyrdes resonans, og alle livets åbenbaringsformer har en „ånd“. Denne alsidige kunst at erfare verden sammenfattes i dag under begrebet „Shamanisme“. Vi lever i de vestlige industrialiserede lande ikke i samfund, som forholder sig til shamanismen som åndeligt hjemsted. Dog kan nogle af de ritualer, som shamaner i indfødte samfund stadig praktiserer, indflettes af os som lærerige og meget sunde teknikker i vores behandlingskoncepter og spirituelle veje. Ud fra mangeårige erfaringer fra samliv med shamaner i indfødte samfund i Amazonas er det vigtigt for mig at henvise til, at ingen teknik og heller ingen opsamling af teknikker og seminarer gør nogen til shaman. Dertil kræves en lang, afsavnsrig læretid og først og fremmest:
Der findes kun shamaner samfund, der lever med shamanisme. Vi må finde nye veje og former i vores kulturer, hvor vi indfletter viden fra de overlevende shamanistiske kulturer i vores nutidige levemåde.
En erindring om udtrykket „respekt“ overfor dem, der genåbner en dør til den „gamle viden“ for os. Og – dem, der arbejder „sandt“ spirituelt i vores samfund, arbejder som helbredere, de behøver ingen lånte titler og dermed ingen udadtil glitrende „magtkappe“.
Teknikken til de „rituelle stillinger og ekstatiske trance“ er ingen „shamanistisk rejse“. Kun en shaman kan rejse shamanistisk.
Men vi kan „rejse“. Hvad angår det shamanistiske verdenssyn opfatter jeg ikke det at „rejse“ som en ledet imaginations-rejse, ikke fantasirejser eller visualiseringer, men derimod et ritual omhandlende en villet betrædning af tid- og rumløse steder i bevidstheden, den „anden verden“ til erkendelse af informationer om sund virksomhed for den enkelte såvel som samfundet.
Og det er stimulerende, opløftende, øjenåbnende rejser, som under indtagelse af de rituelle stillinger fører ind i bevidsthedens verdener!
Stillingerne og den rytmiske påvirkning åbner „dørene til varetagelsen“. Om man går gennem disse døre, hvilken retning man vender sig efter gennemgangen, hvad man erfarer – det har den rejsende selv ansvaret for og er en resonans på den tilstand, han befinder sig i på det tidspunkt.

Ekstase går dybere, fører højere end den sædvanlige glæde, der er ikke andet at gøre end at lære det gennem særlig disciplin og behændighed.
Alan W. Watts

Den eneste forudsætning for en erkendelses-rejse med fartøjet „Rituelle stillinger“ er: et åbent sind, ingen forventninger og en nøjagtig udførelse af stillingen.
Den største hindring for erfaring i trance er vores tanke- og erfaringsmåde, fortolkningsmønster og bedømmelse.
Hver af de udforskede trancestillinger kan anspore den egne helbredelses-energi og føre ind i en erkendende erfaring, hvor alle sanser er medvirkende.
Men trancestillingen er ikke et skuffesystem, den bærer ingen oplevelses-automatik i sig. Hele tiden åbenbarer der sig for os også ved gammelkendte stillinger områder af den anden virkelighed udfra ændrede synsvinkler, med forandrede indsigter.
Også selv om vores viden om typiske kendetegn ved en trancestilling giver os et brugbart repertoire til bedømmelseskriterier, fører kun en opmærksom og bevidst afprøvning til et troværdigt resultat.
Den angivne alder på statuen eller klippetegningen, der tjener til forbillede for en rituel stilling, siger kun noget om tidspunktet for udfærdigelsen. Udfærdigelsens alder fortæller intet om, hvor lang tid mennesket har haft viden om „verdens forbindende kraft“ ved denne stilling.

blocks_image_0_7Det er også så vigtigt at lade sig informere om den kultur, en stilling stammer fra: teknikken ved en rituel stilling er ingen „alderdomskonservering“. I hvilke ritualer de oprindeligt blev anvendt – når vi i dag bevidst bruger dem rituelt, fylder dem med vores ånd og vores informationer, da bliver de til kulturuafhængige, åndelige informationsbærere, til broer mellem bevidsthedens verdner.
De rituelle stillinger er et levende, intuitivt system, som udfolder sig påny i sin oplevelsesmulighed ved hver erfaring.
„Anvendelsesområderne“ er så mangfoldige som menneskene, der arbejder med dem: planternes ånd og deres informationer bliver erfaret og udforsket med stillinger; det åndelige felt af steder og landskaber bliver ansporet i trancen; helende processer stimuleres; det iboende, kreative potentiale vækkes og „næres“ – og mere endnu!

Jeg tvivler ikke på, at indre rum har deres indre, og at ydre rum har deres ydre, og at se-kraften har endnu en se-kraft, og at hørelsen har endnu en hørelse, og stemmen endnu en stemme.
W. Whitman

I tidligere tiders kulturer og også i dag i indfødte kulturer var og er trancetilstanden en anerkendt metode af samfundet for at holde krop, sjæl og sind i balance eller bringe dem i harmoni igen efter en forstyrrelse af balancen. Vores vestlige teknik-kulturer mangler samfundslige anerkendte veje til erfaring af „usædvanlige bevidsthedstilstande“, især for unge mennesker.
Det ville bestemt være forandrende for vores samfundsånd at gøre det muligt for unge mennesker at gøre sig fortrolige med trancen i beskyttede rum og under kyndig vejledning. Forudsætningen for at opnå denne helbredende tilstand af erkendelse findes i ethvert menneske, stadigvæk. Vores krop er med alle sine komplicerede funktionssammenhænge et vidt forgrenet „varetagelsesinstrument“ til at gøre alle mulige døre tilgængelige til bevidsthedens rum. Alt, hvad vi behøver til at se „det sande“, til at erkende virkeligheden, bærer vi med os.
Erfaringen har lært os, at det er klogt ikke at tage de første skridt ind i „den anden virkelighed“ uden erfaren ledsagelse. At begive sig afsted de første skridt kun med hjælp fra en bog og den rigtige rytme fra vores CD byder på mange faldgruber, som kan efterlade begynderen usikker og forsagt.
Derfor kommer deltagerne til et indføringskursus hos Felicitas, og derfor kommer de til Tyskland, Østrig og Schweiz til en af de seminarledere, som er uddannet på Felicitas-Goodman-instituttet: for i fællesskab at lære den ekstatiske trance at kende og gennem deres erfaringer og udveksling med andre at få tillid til deres varetagelsers virkelighed.

Varetagelse er et sanseindtryk og betegner en beredthed, betinget af iagttagende opmærksomhe i nuet. Således betyder den indo-europæiske ordstamme til ordet „varetagelse: wardo eller waro: være opmærksom, iagttage, varetage.

For dem, som ved en viljesbestemt forandring af varetagelsesfilteret har endnu mere „på sinde“ som en oplevelse knyttet til egen person, for dem kan teknikken til rituelle stillinger blive til en vigtig spirituel erkendelsesvej. Forudsætningen for dette er et arbejde med sig selv, på evnen til erkendelse af virkelighedens mangfoldighed, som ikke indskrænker sig til vante former, fremstillinger og sammenhænge.

„Det venter måske om hjørnet
en dør, en åbning i hækken.
Jeg gik så ofte forbi den.
Alligevel kommer den dag, hvor jeg frit går den vej, der føret ind i hemmeligheden:
hvor vest berører solen, øst månen.
Efter J.R.R. Tolkien

©2004 Nana Nauwald
Al grafik og afbildning i teksten: © 2004 Nana Nauwald.
„Rituelle stillinger og ekstatisk trance efter Dr. Felicitas Goodman“. Felicitas-Goodman-Institut tilbyder træning til autoriseret ledelse af „Rituelle stilinger“.
www.felicitas-goodman-institut.de. Her finder du også adresser på autoriserede kursusledere.

Nana Nauwald, født 1947, kunstner, forfatter. Har i mere end 20 år forsket i shamanistiske bevidsthedsverdner. Gæsteprofessor i „Ritualer til varetagelse“ ved Højskolen for bildende kunst i Braunschweig. Seminarer og træning i „Rituelle stillinger og ekstatisk trance“. www.ekstatische-trance.de – www.visionary-art.de

Litteraturhenvisninger:

Felicitas Goodman
Wo die Geister auf den Winden reiten
352 Seiten, Paperback, € 18,90, ISBN 978-90-78302-19-3 (vergriffen)

Felicitas Goodman
Trance, der uralte Weg zum religiösen Erleben
978-3579009698 (vergriffen)

Nana Nauwald, Felicitas Goodman
Ekstatische Trance – Rituelle Körperhaltungen, Das Praxisbuch
224 Seiten, 130 Abb., € 19,90, ISBN 978-3-03800-610-7 (AT-Verlag)
Enthält auch die CD mit den Rhythmen zur Selbsterfahrung der Trance

Nana Nauwald, Felicitas Goodman & Friends
Ecstatic Trance – A Workbook
185 pages, many illustrations, € 18,50, ISBN 978-90-74597-63-0 (Binkey Kok)

Nana Nauwald
Der Flug des Schamanen
Schamanische Märchen und Mythen
192 Seiten, Paperback, € 16,90, ISBN 978-3-8482159-42 (BoD)
English: Flying with Shamans, ISBN 978-90-74597-76-0 (Binkey Kok)

Nana Nauwald
Schamanische Rituale der Wahrnehmung
Den Geist der Tiere erfahren
208 Seiten, Hardcover ,€ 19,90 ISBN 978-3-03800-238-3 (AT-Verlag)

Nana Nauwald
Feuerfrau und Windgesang
216 Seiten, Hardcover, € 19,90 ISBN 978-3-03800-465-3 (AT-Verlag)

Belinda Gore
Ekstatische Körperhaltungen: Ein natürlicher Wegweiser zur erweiterten Wirklichkeit
€ 19,50, ISBN 978-3922026839 (Synthesis Verlag)

Felicitas Goodman
Maya Apocalypse: Seventeen Years with the Women of a Yucatan Village

Felicitas Goodman
Meine letzten 40 Tage
ISBN: 978-9078302322

Andrea Scheutz
Die Wirkung von Trance auf die Gesundheit:
Gezeigt am Beispiel der Rituellen Körperhaltungen® nach Felicitas Goodman
ISBN: 978-3869241425

DVD:
Durch rituelle Körperhaltungen zur ekstatischen Trance
DVD, AT-Verlag
Ein Grundlagenfilm, der eine wichtige Ergänzung zur bestehenden Literatur darstellt.
Ulf Leonhard
Direkt zu bestellen bei ulf.leonhard@freenet.de

Flere informationer om kurser etc i Danmark :

Angelika Berger
Email: afberger@me.com
Tel: 04602-3610036

Felicitas-Goodman-Institut n.e.V. • Telefon: 04135-414 • eMail: buero@felicitas-goodman-institut.de
© aller Fotos und Texte Nana Nauwald 2017